Maling af loft, vægge og paneler indvendigt malerarbejde med øje for detaljen
Malerfirmaet Martin Nielsen ApS udfører maling af lofter og vægge med fokus på kvalitet og dialog. Vil du samarbejde med en professionel maler, der tager dine ønsker seriøst?
Maling af lofter og vægge – sådan gør du
Mange forfalder til de samme fejl, når de skal male vægge og lofter. Det resulterer i helligdage eller et ujævnt resultat. Men det er faktisk ikke så svært at få et flot resultat, hvis du kender lidt til arbejdsprocessen og ikke mindst teknikken. Vi har samlet en håndfuld tips til maling af lofter og vægge.
Forarbejdet er alfa og omega…
Tålmodighed er en dyd, når du skal male vægge og lofter. Eller sagt på en anden måde: Du skal forberede dig grundigt, inden du går i gang med selve malerarbejdet. At gå i gang med at male uden forberedelse svarer lidt til at bygge et hus uden at have støbt fundamentet.
Derfor bør du altid gøre følgende, inden du griber pensler og malerruller.
Sådan forbereder du malerarbejdet:
- Ryk så vidt muligt alle møbler ud af rummet, og fjern hylder og lamper fra vægge og lofter. Hvis du ikke har mulighed for at fjerne alle møblerne fra rummet, så ryk møblerne ud i midten af rummet.
- Tildæk gulve, radiatorer, vinduesbundstykker og eventuelle møbler med plastfolie, malertæpper eller pap. Gulvtildækningen fastgør du med malertape langs kanterne.
- Vask eventuelt snavs og fedt på gulve og vægge ned med maler- eller grundrens, og vask efter med rent vand.
- Dæk kanter på træværk, karme, paneler og lignende af med malertape.
- Spartle huller og revner, og tilslib efterfølgende for at få en jævn overflade.
Men teknik og rækkefølge er også vigtig
Når forarbejdet er veloverstået, er du klar til selve malerarbejdet. Her er rækkefølgen vigtig, hvis du vil opnå et flot resultat – faktorernes orden er ikke ligegyldig.
Start med at male lofter, og mal så efterfølgende væggene. Start altid med pensel i hjørner, på kanter og langs stukke, og brug så den brede rulle bagefter. Montér eventuelt rullen på et kosteskaft en teleskopstang for at lette arbejdet. Start med at male zigzag, og mal efterfølgende i samme retning – det giver en mere jævn fordeling af malingen. Læs mere om maling af lofter her.
Når du skal male væggene, starter du også med at male med pensel langs kanter, karme, radiatorer osv. Brug så vidt muligt rullen langs kanter og kroge, lige efter du har malet med pensel, så du maler vådt i vådt, og mal så de store, åbne overflader til sidst. Læs mere om maling af vægge her.
Sørg for, at der er rigeligt med maling på rullen – det gælder for maling af vægge såvel som lofter.
DIN GARANTI FOR ET GRUNDIGT MALERARBEJDE
Vi står selvfølgelig klar til at hjælpe dig med maling af lofter, vægge og paneler hos Malerfirmaet Martin Nielsen, hvis du vil spare dig selv for både besvær og tid. Vi er et professionelt malerfirma med knap 20 års brancheerfaring og en dedikeret stab af faglærte malersvende.
Derfor er du altid sikret klar kommunikation og et resultat, du bliver tilfreds med – både nu og på sigt.
Vi rådgiver grundigt og kompetent om farve- og materialevalg, før vi går i gang med din opgave, ligesom vi selvfølgelig lytter til dine ønsker. Det er nemlig vigtigt for os, at du får et malerarbejde, som du bliver glad for i mange år frem.
Det gælder selvfølgelig også, når du skal have malet vægge eller lofter. Maling af lofter og vægge er en af de hyppigst forekommende opgaver inden for malerfaget, og derfor har vi selvfølgelig stor erfaring inden for området.
Opsætning af filt og glasvæv
Hvis væggen er rå eller skal restaureres helt, kan vi også stå for opsætning af filt eller væv.
Lad os stå for både spartling og opsætning af filt eller væv – så er du sikker på, at det bliver gjort ordentligt. Gipsplader bliver altid fuldspartlet, så resultatet bliver perfekt. Vi tilbyder naturligvis også det efterfølgende malerarbejde.
Vi kommer gerne forbi og giver et samlet tilbud på din maleropgave. Samtidig rådgiver vi dig om valg af farver og materialer, hvis du ønsker det.